Passer dit udstyr til dig?

Her gik jeg og troede, at mine golfjern passede til mig, eftersom de blev afprøvet i samarbejde med en ansat i Golfexperten. Ifølge ham skulle de hverken forkortes eller justeres i vinklen.

Nu viser det sig så alligevel, at de skulle have været tilpasset. Ved at filme min line-up fik jeg bekræftet min mistanke om, at noget var galt. Ved nærmere eftersyn er det meget tydeligt, at jernene står på hælen. Hele slagfladen rører altså ikke underlaget. Hverken ved line-up eller boldtræf. Det er mindre end halvdelen af slagfladen, der har kontakt med underlaget. Så er det sgu svært at slå gode slag.

Efter denne opdagelse vil jeg bestemt anbefale andre at få testet og tilpasset deres nye udstyr hos nogen, der ikke bare har fokus på at få kunderne hurtigt ud af døren med et nyt standardsæt under armen. Og så kan det anbefales at filme sin line-up og sit sving.

For mig handler det nu om at finde ud af, om mine jern kan rettes til. Alternativt må jeg nok kigge efter et nyt, perfekt tilpasset sæt.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

©2019 L.K.S. Golf

Log in with your credentials

Forgot your details?