Om GoLFforum.dk

 

En golf-blog fra “Udkantsdanmark”.

Velkommen til GoLFforum.dk – en blog om verdens bedste sport set fra en amatør-golfer i udkant-Danmarks perspektiv.

Her er muligvis tale om et ganske beskedent bidrag til den samlede debat og interesse for golf i Danmark. Til gengæld er glæden ved spillet og ønsket om bedre vilkår og sammenhold mellem spillere og klubber lokalt såvel som nationalt stort.

GoLFforum.dk er IKKE et kommercielt site! Der er ikke tale om en organisation eller lobbyvirksomhed. Det er et privat blog-site på hobbyplan. Ganske få lokale sponsorer gør det økonomisk muligt at drive siden. Derudover er her ingen generende pop-up reklamer eller cookies.

 Udover artikler om diverse, aktuelle emner kan du finde anbefalinger af golfvideoer, test af udstyr mv.  

Du er mere end velkommen til at komme med kommentarer til diverse indlæg samt at komme med forslag til indhold, ris, ros, tips & ideer mv. Her tillader vi os dog at stille krav til de deltagendes adfærd. Vi kalder sites for et “RSPKT-Rum”. Et forum, hvor anstændigt sprogbrug og respektfuld adfærd overfor andre er en selvfølge og en ufravigelig betingelse. 

GoLFforum.dk er fortaler for inklusion og fair forhold for alle, der færdes i de danske golfklubber og deltager i golfmiljøet generelt. Ønsket om og arbejdet for at fremme sporten og bidrage til øget sammenhold mellem klubber og spillere er måske en stor mundfuld for en lille privat blog. Ikke desto mindre holder vi fast i håbet.

Forhåbentlig kan du som golfinteresseret læser bruge en lille smule af det, GoLFforum.dk har at byde på. Planen er at udvide og forbedre sitet løbende. Derfor modtager vi meget gerne ideer og feedback fra vores læsere. Forslag, ris og ros kan sendes på mail kontakt@golfforum.dk eller ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet nedenfor. 

Tak fordi du læser med og deltager i fællesskabet på GoLFforum.dk

©2019 L.K.S. Golf

Log in with your credentials

Forgot your details?