Brugerbetingelser

Politik, religion, kønskamp osv. er ikke temaer på dette sociale medie. Golfforum skal også være et frirum helt renset for grimt sprogbrug og personlige angreb af enhver karaktér. Vi tror på, at sammenhold og inkluderende og respektfuld adfærd på nettet bliver det nye sort. Og vi vil vise vejen! Vi er det, vi kalder et Rspkt!rum.

For at skabe det bedst mulige forum for vores brugere har vi opsat nogle betingelser, som skal overholdes, for at man kan være registreret bruger.

  • www.golfforum.dk er kun for privatpersoner. Således vil enhver form for promovering og repræsentation fra virksomheder, organisationer o.lign. medføre sletning af bruger.
  • Golf er en gentlemansport, og princippet med god etikette gælder også for golfforum.dk. Således accepteres hverken anstødeligt sprogbrug eller enhver form for negative ytringer om personer. Overtrædelse vil medføre sletning af brugeren og dennes opslag.
  • Her samles vi brugere om golf. Derfor frabedes opslag af politisk, religiøst og samfundskritisk karaktér. Indhold uden relevans for det definerede tema vil således blive fjernet og brugeren bag opslaget vil blive slettet.
  • Det er kun tilladt at lave opslag om køb, salg, bytte og deling af brugt golfudstyr. Opslag med sådan indhold kan alene opfattes som en opfordring til at indgå aftaler udenfor www.golfforum.dk. Således har Dansk Golf Forum intet med køb, salg, deling og bytte mellem brugerne at gøre.
  • Dansk Golf Forum forbeholder sig foruden i ovenstående tilfælde også retten til at ekskludere og banne brugere, såfremt det vurderes, at dennes adfærd i øvrigt er til gene for andre brugere og på nogen som helst måde kan skade vores virksomhed.

 

©2019 L.K.S. Golf

Log in with your credentials

Forgot your details?